Vi har gjort os bekendt med skolens værdigrundlag og vil i samarbejde med skolen, gøre skoleopholdet til en udviklende og lærerig oplevelse for eleven. Skolen er helt røgfri - og alkoholindtag og brug af euforiserende stoffer er ikke tilladt.
Vi er bekendt med at 1. rate af efterskoleopholdet for skal indbetales den 1. marts det år, skoleåret starter. Herefter opkræves rate 2. pr. d. 1. august, og sidste rate pr. 1. maj året efter. For skoleåret 2025/26 er prisen kr. 2.950,- pr. uge, ekskl. elevstøtte. Beløbet er inkl. S|E|S fælles skitur, samt S|E|S fælles træningssæt. For efterfølgende år, vil priser og betalings oplysninger informeres på vores hjemmeside eller via mail. (der må forventes lille prisstigning til de efterfølgende skoleår.)
Til Skilinjen opkræves særskilt linjebetaling ca. kr. 16.600 og til badmintonlinjen særskilt ca. kr. 13.600, som følge af ekstra rejseaktivitet og omkostninger deraf. Herudover købes CSA skitøj til ca. kr. 2.500,- 4.000,-
Elevstøtte er husstandsindkomstbestemt 2 kalender år inden et skoleår starter.
Vi er bekendt med: at ved afbrydelse af skoleopholdet i utide, betales beløbet for udmeldingsmåneden og det beløb, der svarer til fire ugers egenbetaling uden statsstøtte. Da vores linjeture bliver bestilt og betalt, kort tid efter skolestart, returneres dette beløb ikke, hvis eleven stopper i utide, og før linjeturen er gennemført. Hvis eleven bortvises pga. overtrædelser af skolens regler, koster det ligeledes 4 uger, uden statsstøtte.
NB: Der kan forekomme prisstigninger, samt udgifter til ens skijakker, spilletrøjer m.v.
Optagelsesprocedure:
I får en kvitteringsmail efter at have udfyldt ansøgningen. Dette er jeres kvittering på vi har modtaget jeres ansøgning. Vi optager til et skoleår ad gangen, og ud fra kronologisk dato rækkefølge. Vi indkalder til samtale, hvis der stadig er pladser. Når en linje er fyldt, optager vi et antal til vores aktiv venteliste. Når den er fyldt, afholdes der ikke flere samtaler.
Efter samtalen vil I modtage en mail med en opkrævning. I den vil det fremgå, om der er plads, eller om vi er overgået til venteliste. Der er betalingsfrist på 2 uger. Hvis ikke man betaler kommer man ikke i betragtning til en plads.
Da vi løbende afholder optagelsessamtaler, kan vi ikke forudsige hvornår vi overgår til venteliste. Er der venteliste, er det først når der er betalt, får man et venteliste nr. og derved er "aktiv" på venteliste. Betaler man ikke, - kommer man ikke i betragtning.
Vi har besøgsdag på Efterskolernes Dag, - sidste søndag i september. Hold øje med hjemmesiden ca. 3-4 uger inden
Alle skolepengebeløb opkræves via PBS/NETS.
Flere informationer om skolen kan findes på vores hjemmeside.